<$BlogRSDUrl$>

9.3.04

Dagens Blix 

Av brev frå Elias Blix til Johan Amundsen, 27.12.1862 (Nasjonalbiblioteket i Oslo, Ms. fol. 688)
Om mig selv har jeg kun lidet af Interesse at fortælle. Mit theologiske Studium har jeg rigtignok begyndt paa; men det eneste jeg endnu har lært er, at jeg har faaet et svagt Indblik i, hvilken uendelig Rigdom af underlige Skatte dette Studium indeholder. Men netop denne Rigdom overvælder mig; jeg ved ikke hvor jeg skal begynde, endnu mindre, hvor jeg skal ende; jeg kunde læse en Evighed uden at blive færdig. Og dog har jeg saa liden Tid til at læse! Jeg er tilmode som en Mand, der lider af en brændende Tørst og saa endelig naar frem til en uudtømmelig Kilde af det klareste Vand. Han vilde helst styrte sig hel og holden ned i Kilden for i nogle lange Drag at slukke sin Tørst; men gjør han det, saa drukner han; han maa derfor nøjes med at sætte sig ved Kildens Rand og øse – ganske langsomt, draabevis, tællende. Tænk Dig en Saadan, saa har Du min Stilling. Der er saa mange andre Ting, der optager min Tid, at det kun bliver en liden Del af mine Kræfter, jeg kan offre paa det, der dog skulde være Hovedsagen. Den meste Tid af Formiddagen læser jeg paa en Skole; naar jeg saa kommer hjem Kl. 2, er jeg saa træt, at jeg ofte synes, det kunde være nok for den Dag, men saa først skal mit eget Studium begynde, og saa maa jeg sætte mit til paa en frisk. Og jeg har kunnet sidde den hele Eftermiddag uden at røre mig, og saaledes Dag efter Dag, ja jeg har ofte taget en god Del af Natten tilhjælp; – jeg har kunnet det, og jeg kan det endnu; men jeg føler dog saa smaat, at mine Kræfter ikke længe ville holde ud saadan at drives til det yderste, og dette nøder mig til at være forsigtig i min Læsning; men dette er netop det vanskeligste. Jeg kan være maadeholden i mange Ting; men at være maadeholden i mit Studium, det er lettere sagt end gjort. Hvo ved, om det ikke en Dag kan ende dermed, at jeg med Anstrængelse af mine sidste Kræfter styrter mig ind i den lokkende Kilde og – drukner?

Nu har jeg ikke mere at tilføye, end at jeg, Gud ske Lov, lever meget godt. I Løbet af Høsten har jeg dog oftere skrantet – efter al Sandsynlighed en Følge af for megen Stillesidden. Julen har jeg iaar tilbragt i Byen og befinder mig nu ret vel. – Jeg ønsker endelig Dig og Dine et lyksaligt Nytaar. Hils Din Kone og Svigerinde paa det venligste og vær selv venligst hilset fra

Din altid hengivne
E. Blix
Pilestrædet No. 7
Gårsdagens Blix
Send ein kommentar.
# lagt inn 9.3.04 0 kommentarar
Skriv ein kommentar
Send innlegget til nokon du kjenner

Kommentarar:

Skriv ein kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?