<$BlogRSDUrl$>

26.3.04

Dagens Blix 

Søndagens Betydning for den Christne.
Sagen er meget mer den, at forsaavidt Loven kan siges at være ophøret ved Christum, forsaavidt maa man sige, at den hele Lov er ophøret, medens man i en anden Forstand ligesaa bestemt maa fastholde, at ikke en Tøddel af Loven er afskaffet. Christus siger, at han ej er kommen for at afskaffe Loven, men for at fuldkomme den; følgelig maa der i den være en uforgjængelig Kjærne. Dette er Lovens evige Idé, der under de mosaiske Former og Symboler skjulte evige, almengyldige Indhold. Ved Christi Komme er Israels Mission som Frelsens Forbereder opfyldt og dermed ogsaa alt det i Loven, der kun havde hensyn til denne Israels forberedende Stilling. Ved Christi Død er Lovens Væsen hævet ud af de historiske Skranker, hvori den før var bunden og netop derved fuldkommet, løst ud af de Former og Billeder, hvori den maatte tydes for Israel, og just derved gjort gjeldende efter sit indre Væsen, i Aand og Sandhed. Dette gjelder nu ogsaa om det 3die Bud; forsaavidt ogsaa det som Del af den mosaiske Lov var gaaet ind i de for den ejendommelige Skranker, saa ere disse vistnok faldne ved Christi Død, men just derved er ogsaa Sabbatsbudet aandeliggjort, hævet og forklaret til et i Sandhed almengyldigt. Til disse Skranker hører da alle de specielle Bestemmelser om Sabbathens ydre Helligholdelse, og navnlig ogsaa den, at den netop skulde fejres paa den 7de Ugedag. Herved skulde den Tanke symbolsk fremstilles for Israel, at det gjennem Ugens Strid og Møje skulde arbejde sig frem til Hvilen; denne blev derved betegnet som Arbejdets Løn, og derved blev den da ogsaa et Billede paa det forjættede Lands Hvile, hvortil Israel maatte gaa ind gjennom Kamp. –

Forsaavidt maa Budet om den bestemte Dag siges ej at være bindende for den Christne. Men dermed er Budets Kjærne, Ideen om en Hviledag for Guds Folk, ingenlunde ophøret, man faar meget mere først for den Christne sin fulde Sandhed, thi den Hvile, som Israel kun nød i Forbilledet, indtraadte først i sin fulde Virkelighed ved ham, der gjenoprettede Freden mellem Gud og Mennesker og dermed bragte Paradiset med dets sabbatismos tilbage. – Da denne Hvile blev grundlagt ved Christi Død og Opstandelse, saa var det ogsaa naturligt, at den ældste Kirke henlagde sin Hviledag til den første Dag i Ugen, Opstandelsesdagen, og det saa meget mere, som Stiftelsen af den første Menighed, som hans Opstandelses Førstegrøde, ogsaa faldt paa denne Dag. Derfor finde vi allerede i den apostoliske Tid, at Menigheden plejede at samles paa den første Ugedag (1 Cor 16,2), og snart blev den nu den almindelige Hviledag, først ved Siden af Sabbathen, siden traadte den ganske i dens Sted. Derfor fik den ogsaa Navn af Herrens Dag (dies domini, kyriake osv).
----------------------
Det teologiske fakultet, skriftlege svar til teologisk embetseksamen våren 1866
1121. Elias Blix

Som du skjønar, eg fann att Blix sine skriftlege oppgåvesvar til teologisk embetseksamen i går, med god hjelp av Hallgeir Elstad.

Les heile oppgåva (.pdf-fil)
Gårsdagens Blix.
Send ein kommentar.
# lagt inn 26.3.04 0 kommentarar
Skriv ein kommentar
Send innlegget til nokon du kjenner

Kommentarar:

Skriv ein kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?